Vi er kommet til det afsluttende indlæg om vores økologiskilte. Her fortæller vi om de designmæssige tanker, der ligger bag serien.
Økoskiltene er inspireret af den dedikation og faglige stolthed, som præger hele den økologiske sektor. Så man kan vel godt sige, at skiltene er lavet som en hyldest til det økologiske miljø. Vi synes, at økologiske kvalitetsprodukter fortjener et æstetisk og langtidsholdbart redskab til markedsføring. Skiltene er således tænkt som en hjælp til økologiske producenter, butikker og spisesteder til at trække opmærksomhed til deres produkter helt ude på gaden.
Skilte kan nok ikke være økologiske. Men de kan bestemt fremstilles med respekt for miljøet og i en kvalitet, som giver en nærmest ikke-eksisterende udskiftningsfrekvens. I vores virksomhed har vi bl.a. fokus på minimal transport og lavt energiforbrug. Efterbehandling er en miljømæssigt svær størrelse. Ved udelukkende at samarbejde med lokale, kontrollerede specialvirksomheder sikrer vi, at al efterbehandling, som involverer brug af kemikalier, efterlever de skrappe, danske miljøkrav.
Serien af økoskilte består af følgende skilte, alle med markedsførings-Ø:
Varenummer 2072 Gadeskilt
Det første, din kunde ser, er gadeskiltet. Så det er dit vigtigste skilt. Ingen overser dette stemningsfyldte smedejernsskilt, som fås med gammeldags trætavler til kridt eller med plastforsider med magnetkant, som du kan sætte din plakat i. Skiltet kan dekoreres med ekstra blikfang som blomsterkasser, flag og fakler, der monteres uden brug af værktøj.
Varenummer 3132 Mini udhængsskilt
Hvor er indgangen? Hvilken dør skal jeg in ad? Kan din kunde på nogen måde være i tvivl, så hænger du da bare dette lille udhængsskilt ved døren. Hænger det i ”nå-højde”, så tag eventuelt skiltepladen ind om natten.
Varenummer 3146 Udhængsskilt med krummelurer
Udhængsskiltet kan du selvfølgelig ikke undvære. Med et markedsførings-Ø i skiltegalgen fortæller du om dine værdier på en simpel og entydig måde. Skiltet kan du genbruge, selv når du skifter logo eller firmanavn, og skal der ske noget helt nyt, passer beslaget også til vore ovale skilteplader.
Varenummer 3156 Udhængsskilt med fransk lilje
Skal udhængsskiltet være helt enkelt og stilrent? Så vælger du jo dette skilt, hvor det røde Ø er meget dominerende, og selve beslaget kun er pyntet med en fin fransk lilje som afslutning. En løsning, der passer til alle bygninger.
Varenummer 6045 Vægskilt
Det lille vægskilt leveres med stag på bagsiden, så du blot skal bore huller i muren, fylde lidt hæftemateriale i og skubbe skiltet på plads. Et Ø, der kræver et minimum af plads, men giver et maksimum af information.
Lyder det dyrt? Så kan vi glæde dig med, at vi er absolut konkurrencedygtige på kvalitetsskilte, fordi du køber dit skilt direkte fra værkstedet uden fordyrende mellemled! Du kan bestille dit økoskilt her https://surrow.bachindustries.dk/produkt-kategori/oekologiskilte/