I dag fortæller vi om, hvordan økoskiltene fandt vej til vores lagerreoler. Velkommen til en tur bag kulisserne i vores produktudvikling.
Inspirationen til nye produkter kommer i langt de fleste tilfælde fra vores kunder, for det er dem, der bedst ved, hvad der rører sig på markedet. F.eks. oplevede vi engang stor efterspørgsel efter skilte med bagerkringler. Så vi tog handsken op og gik i gang med at designe en serie af bagerskilte, og her mange år senere udvikler vi stadig nye skilte til bagerbranchen.
Men sådan gik det lige præcis ikke til, da vi startede produktionen af økoskiltene. Efter succesen med bagerskilte var det naturligt at fortsætte med signaturskilte til et nyt segment. Valget faldt på økologi, fordi vi deler en masse værdier med det økologiske samfund. Det var altså et bevidst valg baseret på vores egne idéer.
Vores produktionsmetoder er energivenlige, og fremstillingen sker i Danmark. Det vil sige uden unødig, miljøbelastende transport. Al efterbehandling sker lokalt – og det er vigtigt, for der er stor forskel fra land til land på de miljøkrav, der stilles til processer, der involverer kemikalier. Sidst men ikke mindst er vores skilte vejrbestandige og langtidsholdbare og dermed et bæredygtigt alternativ til pap- og plasticskilte, som må kasseres efter kortere tids brug.
Konklusionen var herefter, at vejrbestandige økoskilte måtte være interessante for miljøbevidste økologer, og selv om anskaffelsesprisen ved første øjekast kunne forekomme høj, så var investeringen ret hurtigt tjent hjem via den lange levetid på skiltene.
Økologisk Landsforening hjalp os med at få bekræftet, at vi må producere skilte med markedsførings-Ø. De kunne også fortælle, at der ikke fandtes andre udendørsprodukter på markedet. Så gik vi i gang med at tegne en serie af økoskilte med æstetik og holdbarhed som de vigtigste parametre. Prototyper blev fotograferet og præsenteret for Økologisk Landsforening, som gav tommel op til serien, der efterfølgende blev præsenteret på de danske fødevaremesser.
Siden da har økoskiltene været lagervarer hos Surrow Skilte, så virksomheder allerede uden for butikken, caféen eller restauranten kan gøre opmærksom på, at her fås økologiske varer eller menuer.
I næste indlæg vil vi præsentere hele serien af økoskilte og dele designernes tanker bag hver enkelt model. I mellemtiden kan du finde alle økoskiltene her: https://surrow.bachindustries.dk/produkt-kategori/oekologiskilte/