Showing all 3 results

Økologiske varer er mere populære end nogensinde før. Papskilte og klistermærker fortæller os ved hjælp af det velkendte røde Ø, hvor vi skal kigge for at finde økologien. Ø-mærket, eller det røde markedsførings-Ø, som det rettelig hedder, er faktisk det allermest kendte fødevaremærke i Danmark.

Økologimærket fås endda også som skilte til udendørs brug, sådan at kunder og potentielle kunder informeres helt ude på gaden om, at her handles med økologiske produkter. Udendørs økologiskilte med massive Ø-mærker i metal køber man hos Surrow Skilte. Her findes både gadeskilte, udhængsskilte og små vejvisere med det røde Ø, og alle i særdeles vejrbestandig kvalitet. Skiltene er udviklet i samråd med Økologisk Landsforening.

Det kan heller ikke betale sig ikke at skilte med økologien, som er så eftertragtet. Lige nu kan det da slet ikke betale sig at lade være. Det siger vi, fordi nogle af de flotte kvalitetsskilte med det røde Ø-mærke lige fås til stærkt nedsatte priser så længe lager haves. Det er bestemt en overvejelse værd! Husk på, at skiltene næsten er uopslidelige, så på den lange bane bliver det den måske billigste markedsføring, du nogensinde har investeret i!

For god ordens skyld vil vi gerne ridse reglerne for brug af Ø-mærket op, så der ikke er tvivl om man i det hele taget må bruge sit nye skilt! Det røde markedsførings-Ø uden tekst må anvendes til skiltning og reklame – altså som vejviser/wayfinding og i brochurer/reklamer, men ikke på selve den økologiske vare. Det røde Ø er kun en vejviser hen til den egentlige, økologiske vare.

Konklusionen er, at hvis du handler med økologiske varer, så må du gerne skilte med det røde økologimærke, men du må ikke sætte det på dine varer, og omvendt må der ikke stå ”Statskontrolleret økologisk” i mærket på dit skilt.

Vi får ofte forespørgsler på skilte med det økologiske spisemærke i bronze, sølv og guld. Dem laver vi gerne, men det er ikke tilladt at gengive metal-Ø-mærkerne alene. Det er et krav, at kniv, gaffel og angivelse af graden af økologi er en del af skiltet. Derfor leveres bronze, sølv og guld Ø-mærkerne ikke som udskåret figur, men på en logoplade, som fås i et utal af former og størrelser. Kontakt os gerne for mere information.