Showing all 11 results
Blikfang, blikfang og atter blikfang. Blikfang kan du simpelthen ikke få for meget af, så hvorfor ikke montere det på dit gadeskilt, sådan at du tilføjer skiltet en ekstra stopeffekt, når folk helt automatisk stopper op og peger på dit smukt pyntede skilt? Blikfang er et emne, vi har tænkt rigtig meget over, og vi har faktisk lavet en hel lille serie af skiltetilbehør med farver, lys, liv og bevægelse, som du kan bygge på dit skilt.
Det gælder i hvert fald, hvis du er den glade ejer af et Surrow gadeskilt eller vægskilt bygget af runde rør. Vi kan ikke garantere, at skiltetilbehøret kan monteres på andre skiltemodeller. Serien af skiltetilbehør omfatter blomsterkasser, skiltebeslag, fakler med olielamper samt flag. Ja, selv ekstra væger til de udendørs fakler kan du bestille med. Alt tilbehøret monteres uden brug af værktøj. Det betyder også, at du lynhurtigt kan bygge dit skilt om, når der skal ske noget nyt. Så husk lige at flage på dit gadeskilt, hvis dronningen skulle lægge vejen forbi, eller der er en anden fejring i området.
Hos Surrow Skilte finder du naturligvis også skiltetilbehør af mere nødvendig og praktisk karakter. Det gælder først og fremmest plastforsider, som man jo må påregne skal skiftes ud nogle gange i løbet af skiltets levetid, da de kan blive slappe i magneterne og møre i plastikken. Her er vi gået over til at arbejde med refleksfri plastforsider til skiltene for at sikre, at skiltets budskab går rent igennem, uanset hvordan lysindfaldet er på et givent tidspunkt.
Det er ingen hemmelighed, at vores gadeskilte vejer godt til. Selv om de sagtens kan løftes ind og ud af 1 person, kan man spare sig det besvær ved at bestille ”Tillæg for montering af hjul på gadeskilt”. Her i ”Skiltetilbehør” finder du også sort skiltepapir i størrelsen 50 x70 cm, kridt samt forskelligt tilbehør til fritstående A4 spyd. Her bestiller du også hjul på dit gadeskilt.