En af vores forhandlere havde behov for nogle special udhængsskilte, og vi gik i gang med at modificere vores populære galgeskilt nr. 2500. Opgaven lød: Skiltet skal være med vippefunktion, og det må godt give noget lyd, når det vipper i vinden. Der skal tilføjes en smedejernskugle som afslutning på stangen. Endelig skal skiltet pulverlakeres i specialfarve.
Fire prototyper skulle der til, før designet sad i skabet, men så blev den pågældende forhandler også rigtig godt tilfreds med resultatet. Siden er der foretaget finpudsning af enkelte detaljer og fremstillet prøver på skiltet i flere specialfarver. Nu er prøverne på vej ud at virke hos slutkunderne, og vi glæder os til rigtigt at komme i gang med produktionen.
For at det kan betale sig at ændre i designet – og ikke mindst farven – på et galgeskilt som dette, skal der produceres et vist antal ad gangen. Det vil i sagens natur altid være både billigst og hurtigst, hvis man kan anvende et af vores standardskilte.